Så er der afviklet 3 runder i holdturneringen. Indtil videre er det foregået uden nævneværdige episoder. Samtidigt har klubberne været gode til at resultatindberette til tiden. Tak for det!
I M-rækken har Frederikssund et halvt points forspring til Sjælsø 1, der dog har spillet en kamp færre, og stadig må være favoritter til oprykning. De to førende hold mødes i 4. runde.
A-rækken virker meget tæt med hele 5 hold inden for 1½ points afstand af hinanden. Alt kan ske!.
Furesø 2 har overtaget føringen i B-rækken og skal næste gang møde Frederikssund 2, der pt. indtager 2. pladsen.
C-rækken er lidt uklar pga. oversidderrunden, men Helsingør 4, Egedal-Jyllinge 2 og Roskilde 3 ser ud til at skulle kæmpe om top 3 placeringerne.
Holdskakken holder nu juleferie indtil lørdag d. 14. januar, hvor Bornholm 2 snupper to kampe på en dag mod hhv. Allerød 4 og 5.
God jul og godt nytår!Thomas Larsen 10. december 2011