8_hk_logo
DSU logo

8. Hovedkreds holdturnering 2010/11


Nyheder

Afsluttende status for holdturneringen

Det sidste træk er udført i holdturneringen 2010-11, og der kan nu gøres status over op- og nedrykkere samt præmietagere i alle rækker.
Fra 2. division rykker Sjælsø ned i Mesterrækken.

Mesterrækken:
1. pr. og oprykker til 2. division: Allerød 2
2. pr.: Frederikssund 1
Nedrykker til A-rækken: Allerød 3

Desuden lavede Helsinges Drazan Dragicevic kandidatresultat. Det er første gang, at det er præsteret i 8. HKs holdturnering!

A-rækken:
1. pr. og oprykker til Mesterrækken: Nordkalotten 2
2. pr.: Helsingør 2
Nedrykker til B-rækken: Hillerød 3
Topscorerpræmie: Per Lykke Jacobsen, Helsingør 2

B-rækken:
1. pr. og oprykker til A-rækken: Sjælsø 3
2. pr.: Svogerslev 1
Nedrykker til C-rækken: Helsinge 2
Topscorerpræmie: Bent Caspersen, Sjælsø 3

C-rækken:
1. pr. og oprykker til B-rækken: Frederikssund 2
2. pr.: Helsingør 3
Ingen nedrykker

Præmieoverrækkelsen foregår som altid på 8. HKs delegeretmøde fredag d. 29. april.

Bemærk at hovedkredsbestyrelsen ved tilrettelæggelsen af næste års holdturnering kan vælge at op- eller nedrykke flere hold. Nedrykninger kan også blive suspenderet.
Det vides endnu ikke om der oprettes en C-række til næste sæson. Det afhænger af antallet af tilmeldte hold.
Thomas Larsen 11. marts 2011


+ Allerød 2 vandt Mesterrækken
Tillykke til Allerøds 2. hold, der vandt Mesterrækken og de rykker dermed op i 2. division. Allerød 3 rykker ned i A-rækken, mens Egedal-Jyllinge slipper med skrækken, da Bornholm og Sjælsø ikke begge kan rykke ned fra 2. division uanset resultatet af deres udsatte kamp.

Der er således en oprykker og en nedrykker i alle rækker, undtagen C-rækken, hvor der ikke foretages nedrykning fra.
Thomas Larsen 6. marts 2011

+ Nyt spillested i Mesterrækken
Hillerød Skakklub har desværre med kort varsel måtte rykke fællesafslutningen i M-rækken til et andet spillested. Der spilles i stedet i Kantinen/Aulaen på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød (lige bag stationen).

Bemærk at med mindre andet er aftalt med arrangørerne, så skal de 4 hjemmehold (Frederikssund, Helsinge, Sjælsø og Allerød 3) medbringe materialer og kampleder til holdkampen.

I både A- og B-rækken sørger arrangørerne af fællesrunderne for kampleder og materialer.
Thomas Larsen 3. marts 2011

+ Op- og nedrykning i holdturneringen.
Så nærmer sidste runde sig i holdturneringen. Op- og nedrykningen er som følger:

Oprykning: Alle rækkevindere rykker en række op.
Nedrykning: Fra hver række nedrykkes lige så mange hold, som antallet af nedrykkere fra 2. division til 8. HKs mesterrække. Lige nu er både Bornholm og Sjælsø i fare for nedrykning fra 2. division gr. 1. Desværre er deres indbydes kamp udsat til d. 13. marts, altså efter at de sidste kampe er spillet i 8. HKs holdturnering. Derfor er antallet af nedrykkere muligvis ikke endeligt kendt før d. 13. marts.

Bemærk i øvrigt at ved tilrettelæggelsen af næste års holdturnering, så kan hovedkredsbestyrelsen vælge at op- eller nedrykke flere hold eller suspendere en nedrykning.
Thomas Larsen 27. februar 2011

+ Bornholm 2 - Helsinge 2 udsat
På grund af Allan Rasmussens bisættelse er kampen Bornholm 2 - Helsinge 2 blevet udsat. Der er endnu ikke fastsat en ny dato.
Thomas Larsen 16. februar 2011

+ Status efter 5. runde

Henning Forsmann - Torben Hansen (0-1)
Foto: Verner Christensen ©
5 runder er afviklet i holdturneringen. Denne gang var der lavet nogle fingerfejl ved resultatindberetningerne, og herfra skal der lyde en opfordring til at checke kampens enkeltresultater efter at indberetningen er færdiggjort. Finder man fejl i indberetningerne bedes dette meddelt til undertegnede.

I C-rækken har Egedal-Jyllinge desværre trukket deres hold, hvilket betyder at der kun er en enkelt kamp tilbage.
Helsingør 3 skal vinde minimum 6-2 for at overhale Frederikssund 2. Vinder Helsingør 5½-2½ står de to hold lige på brætpoints og matchpoints, men Frederikssund er bedst i de to indbyrdes opgør og kan derfor nøjes med 2½ points.
Thomas Larsen 6. februar 2011

+ Egedal-Jyllinge 2 udgået af C-rækken
Egedal-Jyllinge har desværre måtte trække deres hold fra C-rækken. Resultaterne fra deres 4 kampe udgår af stillingen. Partierne i disse kampe rates uændret.
Thomas Larsen 1. februar 2011

+ Ny holdturneringsleder

Thomas Larsen
Flemming Madsens genoptræning tager desværre længere tid end forventet, og Flemming har derfor bedt sig fritaget for hvervet som holdturneringsleder.
Thomas Larsen fra Frederikssund - der næsten hele sæsonen har fungeret som substitut for Flemming - overtager jobbet fra dags dato.
Skal man have fat i holdturneringslederen, sker det som hidtil på email holdtur@8-hk.dk
Verner Christensen 1. februar 2011

+ Status efter 4. runde

Kenneth Haagensen - Tommy Jensen (1-0)
Foto: Verner Christensen ©
Så er der spillet 4 runder i alle rækker. To kampe blev udsat pga. snevejr, men nu er de også blevet afviklet. En enkelt kamp i A-rækken blev flyttet til den forudgående søndag.

Der er pt. 8 spillere tilbage med maksimumpoints.

Herfra skal der lyde stor ros til klubberne, som har været gode til at indberette resultaterne hurtigt og korrekt.
Thomas Larsen 23. januar 2011

+ Nye datoer for udsatte holdkampe
Så er der fastsat datoer for de to udsatte holdkampe:
13/1-11: Nordkalotten 2 - Roskilde 2 (A-rækken)
20/1-11: Allerød 4 - Svogerslev 1 (B-rækken)
Thomas Larsen 28. december 2010

+ Allerød 4 - Svogerslev 1 udsat
Kampen i B-rækken mellem Allerød 4 og Svogerslev 1 er udsat pga. vejret. Der er endnu ikke fastsat en ny spilledato.

Husk at i tilfælde af aflysning af en holdkamp, så skal holdturneringslederen informeres om dette.
Thomas Larsen 11. december 2010

+ Nordkalotten 2 - Roskilde 2 udsat
Kampen i A-rækken mellem Nordkalotten 2 og Roskilde 2 er udsat pga. vejret. Der er endnu ikke fastsat en ny spilledato.
Thomas Larsen 9. december 2010

+ "For sent"-reglen
Efter at der har været et par tvivlsepisoder i holdturneringen, så må det være på sin plads at præcisere reglerne for hvornår man senest skal være fremmødt til sit holdparti.

8. HKs holdreglement §7 Stk. 8b. siger: "Ankommer en spiller mere end 1 time efter starttidspunktet er partiet tabt."

Bemærk at man således har en hel time i modsætning til almindelige koordinerede turneringer, hvor man kun har et kvarter, med mindre at andet er oplyst.
Thomas Larsen 6. december 2010

+ Turneringskomité komplet

Erik Both
I det udsendte program (turneringshæfte) ses der i turneringskomitéen på side 23 et lidt mærkeligt medlem: Vacant.
Dette skyldes, at Per Rasmussen fra Bornholm, som tidligere har været med i komitéen, nu er medlem af hovedkredsbestyrelsen. For mange år siden - da der havde været en del sager med inhabilitet - blev det besluttet, at turneringskomitéen skulle være uafhængig af bestyrelsen.
Det er nu lykkes at få Erik Both fra Sjælsø til at påtage sig den ledige plads.
Vi takker Erik for hans velvillighed, men håber ligesom Erik, at der ikke kommer nogle sager.
De seneste år har komitéen været arbejdsløs.
Verner Christensen 19. november 2010

+ Reglement og turneringshæfte klar!!
Nu da første runde af holdturneringen er afviklet uden de helt store problemer, er reglementet og turneringshæftet blevet redigeret færdigt.

Hæfterne skulle gerne - om Postdanmark vil - være fremme ved klubformændene i starten af den kommende uge.

Man kan dog allerede nu downloade reglement og hæftet via genvejs siden.
Verner Christensen 12. november 2010

+ Ændrede regler
Opmærksomheden henledes på at betænkningstiden i A, B og C-rækkerne er 2 timer pr. spiller til hele partiet. I Mesterrækken er betænkningstiden uændret.
Reserver har hidtil kun måttet spille én kamp pr. runde. Denne restriktion er nu ophævet, således at reserverne må spille alle de kampe de kan nå i løbet af en runde, men dog stadig kun 10 partier i løbet af sæsonen.Desværre er reglementet endnu ikke klart til offentliggørelse, men kommer snart
Per Rasmussen 8. november 2010

+ Klar til årets holdturnering!!
Efter en masse genvordigheder er alle styrkelister nu på plads, og alle danske- og ELO-tal er opdateret. Bemærk, at nogle kan have fået et ELO-tal fra 1. november.
Da der i forbindelse med kartoteksførerskiftet har været problemer med kartotekssystemet, kan enkelte nytilmeldte spillere mangle på styrkelisten.
Finder du en der mangler, skal du give Verner Christensen besked på kartotek@8-hk.dk.
Verner Christensen 2. november 2010

+ Fordeling af hold til holdturneringen
Mesterklassen: Allerød, Allerød, Egedal-Jyllinge, Frederikssund, Helsinge, Hillerød, Sjælsø og Ålsgårde. A-rækken: Espergærde, Fredensborg, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Nordkalotten og Solrød. B-rækken: Allerød, Bornholm, Frederiksværk, Furesø, Helsinge, Sjælsø og Svogerslev. C-rækken: Egedal-Jyllinge, Frederikssund, Helsingør og Sjælsø.
Ingen 4-mandshold i år.
Indsigelser – kontakt holdturneringslederen!
Flemming Reidl Madsen 5. oktober 2010

+ Tidligere holdår
På grund af nogle ændringer i systemet der kører holdturneringen, så er der nogle tidligere årgange af holdturneringen, som ikke vises korrekt.
Vi vil kikke på det når holdturneringen er kommet igang.
Per Rasmussen 5. oktober 2010

+ Indbydelse til holdturneringen
Holdturneringslederen har udsendt indbydelsen til Holdturneringen 2010-11 pr. e-mail til klubberne.
Frist for tilmelding af hold, angivelse af holdledere, samt oprettelse af styrkelister via hjemmesiden er 25 september 2010
Per Rasmussen 15. september 2010

Holdturneringen

Sæsonens sidste kampe er spillet - på gensyn næste sæson!