Dansk Skak Union 8. Hovedkreds

Velankommet til Halkidiki
Af Martin Stampe Noer
Torsdag 11 Oktober 2018 23:16     Læst af:16
De danske hold havde valgt forskellige ruter til lufthavnen i Thessaloniki, der ligger ca. 1½ times kørsel fra spillestedet. Nordkalotten fløj over Beograd og den rute havde i alt fald Brønshøj og svenske Nils Grandelius også valgt. Alle danskerne blev dog forenet med de fleste øvrige nordiske deltagere (og nogle få andre) i bussen fra Thessaloniki til spillestedet Porto Carras Grand Resort. Rejsen gik planmæssigt og heldigvis havde alt vores bagage fundet samme vej.

Vi blev indkvarteret på det 5* ressort, hvor vi bor på Hotel Sithonia. Området er kæmpestort med flere andre hoteller, golfbane, fodboldbaner og ikke mindst en kæmpe lystbådehavn, hvor jollerne næppe kan købes for mindre end 50 mill!

Hotelværelserne er store og lyse – de fleste med smuk udsigt over havet. Aftenbuffeten var også ganske fantastisk, men i år skal man selv betale for drikkevarerne (var inkluderet i Tyrkiet sidste år).

Åbningsceremonien var mere kedelig end den har været de sidste par år, selv om arrangørerne havde fundet på en ny smart måde at foretage lodtrækningen om farver på. Holdlederne for de to bedste hold skulle dyste i en lille quiz om skak og vinderen fik hvid på bræt 1 i 1. runde – det blev GM Sokolov og Alkaloid, der vandt. Det mest positive, der var at sige om ”captains-meeting” var, at man i år ikke bliver smidt ud af spillesalen, når man er færdig med at spille. Man får altså lov at blive og følge sine holdkammerater. 

Sidst på aftenen blev spændingen om hvilket hold vi skulle møde i 1. runde udløst. Det er altid spændende om sidste øjeblik afbud gør, at der bliver byttet lidt rundt. Der skete dog ikke de store ændringer, så Nordkalotten møder fredag tyske Werder Bremen, der har 2468 i ratingsnit og GM´erne Werle og Babula på de øverste brætter. Det skal nok blive hårdt!

Hillerød får fornøjelsen af Winterthur fra Schweiz, der har 2426 i ratingsnit og GM Georgiadis på 1. bræt foran fire IM´ere – heller ikke lige nogen nem modstander. Jetsmark møder italienske Padova, mens Brønshøj får fornøjelsen af Sloven Ruma. Jetsmark var tæt på at komme til at møde norske Vålerenga med Verdensmester Magnus Carlsen, men sådan gik det lige netop ikke. Carlsen er dog ankommet til hotellet og bor på samme etage som blandt Nordkalotten – måske kan man få et par fif en af dagene?

Turnering

Espergærde Skakklub Efterår 2018
20/8/2018-22/10/2018
Se indbydelsen

Skjold Burne Hillerød Open 2018
25/9/2018-23/10/2018
Se indbydelsen

Køge Bugt efterår 2018
3/10/2018-28/11/2018
Se indbydelsen

Furesø Open 2018
19/10/2018-21/10/2018
Se indbydelsen