Dansk Skak Union 8. Hovedkreds

Indbydelse til holdturneringen 2018-19
Af Per Rasmussen
Mandag 3 September 2018 14:56     Læst af:328

Kære klubformænd M/K (nok mest M)  klubber@8-hk.dk

Hermed indbydes til holdturneringen 2018-19

Spilledagene i sæsonen 2018-19 er for Mester-rækken:

I 2018: 28/10, 18/11, 9/12

I 2019: 13/1, 27/1, 24/2 og 10/3

I A, B og C-rækkerne spilles der i ugerne efter de nævnte datoer.

Vær opmærksomme på, at Mester-række kampene ikke kan vælges som hverdagskampe.

Ved tilmelding af hold skal følgende oplysninger fremgå: 

 

  1. Antal hold, klubben stiller i divisionen
  2. Antal 8-mands hold, klubben stiller i 8. Hovedkreds
  3. Antal 6-mands hold, klubben stiller i den nye række B6 (uden oprykning)
  4. Antal 4-mands hold, klubben stiller i C-rækken
  5. Er der kørestolsbruger(e) på holdet?
  6. Er der adgang for kørestolsbruger(e)
  7. Max antal samtidige holdkampe, klubben kan spille - og hvor mange hjemmekampe ad gangen, klubben kan huse
  8. Spilledag og tid for hverdagskampe
  9. Tilbud om at holde fællesafslutning i en af rækkerne
  10. Særlige ønsker

For klubber med spilledag tirsdag kan alle relevante ønsker næppe opfyldes.

 

I skal besvare punkterne 1 - 10 senest søndag den 15. september 2018. Når jeg derefter har lagt runderne, sender jeg besked om indtastning af styrkelisterne, samt angivelse af holdledere.

Det bliver efter 1. oktober, så I også kan få nye medlemmer med.

 

Venlig hilsen

Lars Erik Linderod

Ny (meget ny) holdturneringsleder i 8. Hovedkreds

 

Turnering

Nordsjælland Weekend EMT 2019
4/1/2019-6/1/2019
Se indbydelsen