Dansk Skak Union 8. Hovedkreds

Snydt for sejr!
Af Martin Stampe Noer
Lørdag 14 Oktober 2017 0:20     Læst af:87
Flere – specielt ikke skakspillere – har undret sig over hvordan man kan få en hel uge til at gå med en skakturnering eller en hel dag til at gå med et skakparti. På det plan som en Europa Cup turnering spilles på, er der dog meget forberedelse og efter analyse. Aftenen før en runde får man at vide hvilket hold man skal møde næste dag, men først ca. kl. 10 på kampdagen offentligøres holdopstillingerne på nettet. Har et hold kun 6 mand med er det nemt at ”gætte” holdopstillingen, men de fleste hold har 1-2 reserver med og hvem står så lige over?
 
Når vi først kender holdopstillingen, går forberedelserne i gang. Hver spiller forbereder sig en smule, så han er klar til holdmødet kl. 11.15. Her aftaler vi hvem der skal spille (mest) på gevinst og forbereder åbningen for de 6 spillere. Her er Stellan Brynells store rutine uvurderlig, men vi har også meget glæde af vores computere med store databaser med skakpartier. Efter frokost er der så typisk 1½ time til individuelle forberedelser, hvor man kan repetere de kritiske varianter. Ofte går forberedelserne fint hjem, så vores spillere får en god start på partiet.
 
Vi skal fint fra vores forberedelse til dagens match mod Augusta Perusia fra Italien, men resultatet af matchen stod ikke helt mål med anstrengelserne. Matchen startede ganske fredeligt med at Jacob Sylvan og Stellan Brynell spillede korrekte remis´er på bræt 1 og 2. Det passede fint ind i vores plan, hvor vi havde spottet, at de var mest sårbare på bræt 3-5. Jacob måtte slås lidt for remis´en – ikke med modstanderen, der var helt indforstået med en trækgentagelse, men med dommerne. I denne turnering må man nemlig ikke spille remis før sort har gjort 30 træk medmindre der er tale om f.eks. trækgentagelse. Det var der selvfølgelig, men partiet skulle først gennemspilles på et andet bræt med 3 dommere som ”vidner”.
 
Efter godt tre timers spil så det lovende ud, selv om det kun stod 1-1 på tavlen. Ganske vist stod Esben Hove lidt presset, men Peter Jakobsen og Esben Ejsing stod til gevinst, mens Kåre Kristensen også pressede på for at få hele pointet.
 
Esben Hove spillede sig ud af vanskelighederne, slog contra og vandt og snart blev det 3-1, da Peter Jakobsen udnyttede sin overlegne stilling til at gå ind i et totalt vundet slutspil som modstanderen, da også opgav. Nu var en enkelt remis nok i de sidste partier, men heller ikke denne gang havde vi marginalerne på vores side, da matchen skulle afgøres. Esben Ejsing havde driblet sin modstander næsten helt ud af banen, da han lavede en kæmpefejl, der tabte blankt og nu var Kåre Kristensen kommet ind i et vanskeligt løberslutspil. Det var remis ved korrekt spil, men desværre spillede han galt også tabte det – dybt uretfærdigt. Dermed sluttede matchen uafgjort 3-3, hvilket italienerne var meget begejstrede for.
 
I morgen møder vi så Oslo Schakselskap i ”kampen om Nordens mesterskabet”. De er seedede lidt højere end os og har Jon Ludvig Hammer på 1. bræt, så her får Stellan Brynell nok god modstand. Der er i øvrigt den sjove historie at fortælle om Oslo, at de har fået forstærket holdet under turneringen! Da de skulle afsted fra Norge havde en af deres spillere ikke et pas, der var gyldigt i 6 måneder og han måtte så blive hjemme. I Tyrkiet har de imidlertid samlet unge Emre Emin Dedebas fra Tyrkiet op efter 2. runde og han har fået lov til at spille turneringen færdig for dem – foreløbig med fire remis´er til følge.
 
Det bliver hårdt mod Oslo i morgen, men vi satser på at slutte godt af og blive næstbedste nordiske nation. Det andet norske hold - Vålerenga Sjakklubb – har allerede 8 matchpoint så dem kan vi ikke hente.

Turnering

Køge Bugt Efterår 2017
11/10/2017-29/11/2017
Se indbydelsen

Nordsjælland Weekend EMT 2018
5/1/2018-7/1/2018
Se indbydelsen

Køge Bugt Vinter 2018
10/1/2018-21/3/2018
Se indbydelsen

Viking Cup 2018
24/2/2018-24/2/2018
Se indbydelsen

Juniorskakturnering i Frederikssund
24/2/2018-24/2/2018
Se indbydelsen

Køge Bugt Forår 2017
4/4/2018-16/5/2018
Se indbydelsen

Kronborg Turneringen 2018
10/5/2018-13/5/2018
Se indbydelsen

Sjælsø Open 2018
28/9/2018-30/9/2018
Se indbydelsen