Dansk Skak Union 8. Hovedkreds

Men maden er god
Af Martin Stampe Noer
Tirsdag 10 Oktober 2017 23:48     Læst af:100
Forholdende er i top ved årets Europa Cup i skak. Vi bor og spiller på det luksuriøse Hotel Avangarde hvor vi har ”all inclusive”. Og der er tale om rigtig lækker mad – i helt overdådige mængder. Det betyder at vi endnu ikke har haft pungen oppe af lommen endnu. Selv øl, vin og andre drikkevarer er gratis – både ved måltiderne og i de forskellige barer rundt omkring på hotellet. Det kunne selvfølgelig være derfor, at vores resultater ikke er de bedste – men det er bestemt ikke tilfældet. Vi er meget seriøse, men ikke afholdsmænd! I formiddag udfordrede vi det italienske hold – i fodbold. På en lille håndboldbane spillede vi 5 mod 4 – men de var til gengæld mindst 25 år yngre! Vi var foran 4-1, men så fik de en ekstra mand og vi skulle vist være glade for 4-4. Det er varmt af spille fodbold i 25 grader, så i morgen tager vi nok en dukkert bagefter i en af de mange pools. Det nåede vi ikke i dag for holdmødet ventede kl. 11.15.
 
Vores forberedelser gik pænt ind, men vi fik slet ikke de point ud af det som vi stod til. Faktisk var vi bagud 4-0 inden Stellan Brynell og Kåre Kristensen begge spillede remis´er hvor kun kongerne var tilbage. Stellan skulle nok være pænt tilfreds mod en stormester med godt 100 mere i rating end ham selv, men Kåre var rigtig ærgerlig. Han havde nemlig udspillet sin kvindelige modstander med de sorte brikker og tårnslutspillet var vundet. Han fandt dog ikke den rigtige plan og efter næsten 6 timers spil var der ikke mere at gøre – på det tidspunkt var der kun et parti tilbage i hele turneringen. Esben Ejsing så en overgang også ud til at kunne vinde og Peter Jakobsen, Esben Hove og Jacob Sylvan burde måske også havde undgået at tabe. Hvis det var gået i mål havde vi vundet 4-2…
 
I morgen venter et af de tyrkiske hold - Karaman Belediyesi Spor Kulübü – der kun har 2084 i gennemsnitsrating og en stærk IM´er fra Aserbajdsjan på 1. bræt. De har hidtil gjort det godt, men vi bør slå dem og spille os tilbage i det gode selskab.
 

Turnering

Køge Bugt Efterår 2017
11/10/2017-29/11/2017
Se indbydelsen

Nordsjælland Weekend EMT 2018
5/1/2018-7/1/2018
Se indbydelsen

Køge Bugt Vinter 2018
10/1/2018-21/3/2018
Se indbydelsen

Viking Cup 2018
24/2/2018-24/2/2018
Se indbydelsen

Juniorskakturnering i Frederikssund
24/2/2018-24/2/2018
Se indbydelsen

Køge Bugt Forår 2017
4/4/2018-16/5/2018
Se indbydelsen

Kronborg Turneringen 2018
10/5/2018-13/5/2018
Se indbydelsen

Sjælsø Open 2018
28/9/2018-30/9/2018
Se indbydelsen